STOLENWATCH
Stolenwatch er et rockband fuld af kontraster: Skramlende, skævt, legende og fandenivoldsk, men også melodisk, rørende, dynamisk og eftertænksomt.
Med to stærke sangstemmer i front, er et af de centrale elementer i Stolenwatch den vokale vekselvirkning, der opstår, når to meget forskellige og udtryksfulde stemmer møder hinanden. De to sangstemmer, der ofte kredser om og væver ind og ud af hinanden, giver en usædvanlig spændvidde og variation i lydbilledet.
Vokalharmonierne er en integreret og naturlig del af Stolenwatch, der med smukke treklange sender lytteren derhen, hvor musikalske engle og dæmoner fra rockhistorien spøger. Inspirationskilderne er såvel skjulte, som åbenlyse, hvilket gør det vanskeligt entydigt at placere Stolenwatch på det musikalske landkort.
Kompositionerne tager ofte udgangspunkt i et virvar af genrer, der holdes sikkert sammen i korte og kontante popsange. Altid skåret ind til benet og med den gode melodi i centrum er sangene umiddelbart tilgængelige, men med en dybde og detaljerigdom, der gør lytteren sulten på genhør og sangene langtidsholdbare.
I det underfundige tekstunivers bliver store følelser som kærlighed og smerte, glæde og melankoli, længsel og utilstrækkelighed ofte forløst i en nøgtern humor og illusionsløs selvironi, der gør sangene vedkommende
og jordnære.

STOLENWATCH ER:
Emil Urhammer: Lead- og backingvokaler, guitar
Bo Bech Christensen: Lead- og backingvokaler, bas, keys
Jakob Lund: Guitar og backingvokaler
Søren Michael Kam: Trommer


www.stolenwatch.dk


Lersø parkallé 25........ l ........DK-2100 Copenhagen Ø........ l........tlf. +45 4182 0959........ l ........ CVR-nr. 32182372
INFO ......MANAGEMENT... ....NEWSBOX.......BANDS........KUNSTNERE......LINKS........MIKKEL@FJELDING-INC.DK